Menu

Munkebo Boldklub søger førsteholdstræner til Herre Serie 2

image
Birgitte Lilholt Sørensen
23. maj 2021 kl. 11:11
Til efteråret eller før

Munkebo Boldklub har pt ca. 55 seniorspillere og 3 seniorhold, som i foråret spiller i henholdsvis serie 2 og to hold i serie 4. Seniorafdelingen består dels af rutinerede spillere og rigtig mange dygtige unge spillere, der med den rette træner besidder et stort udviklingspotentiale. På sigt er det klubbens målsætning fortsat at være en rummelig klub, hvor der er plads til alle, men samtidig er det også klubbens ambition - med den rette trænerprofil - at holdene vil kunne blande sig i oprykningerne til serie 1 og 3.

Munkebo Boldklub forventer at du er:

  • Fodboldfagligt kompetent med relevant uddannelse og/eller relevant erfaring.
  • En dygtig leder - både socialt og fodboldmæssigt, hvor spillerne mødes i øjenhøjde.
  • Positiv af sind, og ser muligheder fremfor begrænsninger.
  • Engageret og passioneret - både i dit hold og i klubben. Du skal have lyst til at engagere dig i klubben og være parat til at samarbejde tæt med klubbens øvrige trænere i seniorafdelingen.
  • Klar til at arbejde for udvikling og fastholdelse af spillerne gennem individuel motivation og opfølgning.

Munkebo Boldklub tilbyder:

  • En engageret og ambitiøs men også meget social seniorafdeling, hvor der er rum til spillernes uddannelsesmæssige prioriteter. Truppen træner 2 x pr. uge. God træningskultur - der trænes seriøst, men også med plads til sjov og hygge. Resultater opnås gennem det stærke sociale sammenhold på tværs af alle tre seniorhold.
  • Tøjpakke samt honorar efter kvalifikationer.

Tiltrædelse 1/8 2021 eller før.

For interesse eller spørgsmål til stillingsopslaget, kontakt:

Formand Michael Skovsted Nielsen
Mobil 26 22 61 02

Senior Formand Jens Knudsen
Mobil 61 29 27 98

 

Ansøgningsfrist d. 6. juni 2021

Ansøgning sendes til mailadresse: skovsted1973@gmail.com

Luk